Velkommen til Navigering med Omtanke

Et trygt og nærværende rum, hvor bevægelse, forandring og nye perspektiver er i fokus. Her er der plads til både det sårbare og det ambitiøse, og til mennesker og fællesskaber, der ønsker mere klarhed, balance og retning i deres liv eller arbejdsliv.

Gennem professionel mentoring, sparring og støtte tilbydes et forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte eller det enkelte fællesskab og de behov, der er lige nu. 

Der er mulighed for individuelle forløb, men også for gruppementoring og workshops, hvor fællesskabet bruges aktivt til at skabe klarhed, retning og personlig udvikling. Her arbejdes der både med den enkelte og med gruppen som helhed, så deltagerne kan spejle sig i hinanden, dele erfaringer og opdage nye perspektiver. Gennem strukturerede forløb, refleksionsøvelser og fælles dialog skabes der et stærkt fundament for at arbejde med egne og gruppens mønstre, værdier og proces. 

Jeg skaber refleksive rum, hvor mennesker finder klarhed, styrker deres handlekraft og får mod til at navigere med omtanke. 

Refleksion skaber bevægelse

Refleksion er ikke et mål i sig selv.

Den er vejen ind til at skabe bevægelse.

Når vi bliver bevidste om, hvad der driver os, og hvilken retning vi ønsker at gå, bliver det lettere at leve mere bevidst. Små og store valg bliver truffet med større klarhed, og vi får mod til at justere kursen, når livet kalder på mere klarhed og forandring.

Personlig og faglig udvikling handler om mere end nye kompetencer og metoder. Det handler om at blive klogere på mennesket bag, og om at skabe en tydelig retning med afsæt i egne værdier, erfaringer og det, der giver mening.

Når vi stopper op og reflekterer, bliver det lettere at træffe bevidste valg og navigere i en hverdag, hvor krav og forventninger ofte trækker i mange retninger.

At finde retning

Ingen har alle svarene. Til gengæld kan de rigtige spørgsmål åbne nye perspektiver.

Når vi undersøger vores historie, vores nutid og den retning, vi ønsker at bevæge os i, styrkes både selvindsigt og handlekraft. Vi bliver bedre til at forstå vores mønstre, se nye muligheder og træffe valg, der stemmer overens med det, der er vigtigt for os.

Et liv med retning handler ikke om at finde den perfekte vej, men om løbende at justere kursen, når livet forandrer sig.

At skabe mening og justere kursen

Mening opstår, når der er sammenhæng mellem den, vi er, og den måde, vi vælger at leve vores liv på.

Gennem refleksion over værdier, erfaringer og det, der har betydning for os, bliver det tydeligere, hvad vi ønsker at stå for, og hvilken retning vi ønsker at bevæge os i. Når vores valg tager afsæt i det, der opleves meningsfuldt, styrkes både roen, modet og oplevelsen af at leve et liv i overensstemmelse med os selv.

Livet forandrer sig, og derfor gør vores retning det også. Det handler ikke om altid at være i balance, men om løbende at være opmærksom på, hvad der giver energi, og hvad der dræner. Når vi tør undersøge vores valg og fravalg, kan vi justere kursen, og tage bevidste valg ud fra egne værdier og det som opleves meningsfuldt for den enkelte.

Et nysgerrigt rum - at skabe bevægelse gennem nærvær og refleksion

Min intention er at skabe et trygt og nysgerrigt rum, hvor tanker, udfordringer og valg kan udforskes i dybden. Fokus er ikke på færdige svar eller hurtige løsninger, men på at åbne for refleksion, så den enkelte kan mærke, hvad der er vigtigt og meningsfuldt i eget liv.

Mit udgangspunktet er, at hvert menneske er ekspert i sit eget liv. Rollen er ikke at være coach eller rådgiver, men en nærværende sparringspartner, der stiller undersøgende spørgsmål, spejler det, der siges, og hjælper med at se nye perspektiver. 

Jeg skaber rum for refleksion, så mennesker og fællesskaber finder klarhed, retning og mod til at leve og handle i overensstemmelse med det, der er vigtigt for dem.

Om mig

Pejlemærker

Kontakt 

Skriv til mig

b.dahl@navigeringmedomtanke.dk

Navigering med Omtanke
Kirkedals Alle´  9, 9500 Hobro

CVR. 45 33 87 46

Ring til mig

+45 6171 0414